RESULTATER-OG-EFFEKTER
Forside
Udskriv
Gå til oversigten
Haugårdhus
 

DET SOCIALPÆDAGOGISKE FORLØB

Haugårdhus - Det Socialpædagogiske Opholdssted

 

Henvisning
Da vi på Haugårdhus vægter forældresamarbejde og børnegruppens trivsel højt, er en fyldestgørende visitering grundlaget for, at vores pædagogiske målsætning kan opfyldes.

 

Så snart vi véd, at der er/bliver en plads ledig, meddeler vi det til kommunerne, samt lægger det ud på egen og L.O.S.’s hjemmeside.
Kommunerne sender sagsakter til Haugårdhus, og på fastsat dato sendes indkomne sager til visitationsudvalget. De relevante sager sendes herefter til godkendelse hos Viborg Kommune, og vurderingen af skolesagen sendes til PPR i Viborg.
Visitationsudvalget består af institutionslederen, afdelingsledere og skoleleder. Haugårdhus kræver, at en §53 handleplan, en  §38 samt en PPR undersøgelse er foretaget på barnet/den unge indenfor de sidste 6-10 måneder.

 

Før – kontakt
Sagsbehandler kontaktes, og der fastsættes en dato for første møde. Der indhentes eventuelt yderligere oplysninger. Herefter indkaldes forældre og sagsbehandler til møde med visitationsudvalget på Haugårdhus. Dagsordenen udarbejdes af opholdsstedet. Efter at forældre og sagsbehandler har godkendt stedet, tager institutionslederen og afdelingslederen på hjemmebesøg hos barnet/den unge. Ved dette besøg afholdes en samtale med barnet/den unge udfra et fastlagt interviewskema. Her fastsættes også dato for visitationsmødet.

 

Visitation
På visitationsmødet bliver den endelige beslutning om anbringelsen taget. Når udvalget er blevet enige om, hvilket barn/ung, der passer ind på Haugårdhus, aftales et forbesøg, hvor barnet/den unge, familien, sagsbehandleren, kontaktpædagogen samt visitationsudvalget deltager.

 

Side 1  -  Side 2  -  Side 3  - Side 4

HAUGÅRDHUS

Haugårdvej 9

9632 Møldrup

Telefon: 86 69 27 31

administration@haugaardhus.dk