RESULTATER-OG-EFFEKTER
Forside
Udskriv
Gå til oversigten
Haugårdhus
 

Efterværn

 

Haugårdhus tilbyder efterværn for unge mellem 18 og 25 år. Vi tilbyder et individuelt tilrettelagt efterværnsforløb tilpasset den enkelte unges behov, ønsker og ressourcer ud fra kommunens handleplan, hvis en sådan foreligger. I huset på Gl. Århusvej tilbyder man følgende former for efterværn:

 

  • Man kan komme i efterværn i huset på Gl. Århusvej, der er plads til 5 unge.
  • Man kan komme i efterværn i egen lejlighed i Viborg og omegn.
  • Man kan modtage støttetimer fra Gl. Århusvej.

 

Efterværn i huset på Gl. Århusvej

For de unge der bor i huset på Gl. Århusvej tilbydes dagligt morgenvækning. Der møder en medarbejder ind hver morgen kl. 07.00 og sørger for, at de unge kommer op og af sted.

 

De unge i huset har en fast dag om ugen, hvor der er værelsesrengøring, samt rengøring af husets fællesarealer. De unge kan få støtte til dette af det pædagogiske personale. Derudover har de unge en fast maddag om ugen, og de tilbydes deltagelse til besøg hos tandlæge, læge, massage, speciallæge, psykolog, Baglandet eller støtte omkring andre behandlingsformer, hvis de har behov for dette.

 

Derudover kan de unge få hjælp til økonomisk styring, og den unge støttes i forhold til uddannelse og arbejde, og der kan tilbydes lektiehjælp. Efterværnet samarbejder desuden med uddannelsesstederne og arbejdspladserne, og er en del af det i det omfang, den unge ønsker det.

 

Fritidsaktiviteter bliver vægtet højt i huset for at styrke de unges sociale kompetencer og netværk. Det pædagogiske personale deltager gerne i fritidsaktiviteter, til den unge føler sig tryg i at deltage i aktiviteten uden voksenstøtte.

 

Efterværnet støtter og hjælper gerne den unge i forhold til fastholdelse af en sund kontakt til familie og netværk. Blandt andet får de en betalt hjemrejse pr. måned, til nærmeste familie. Derudover tilbyder vi de unge at deltage ved besøg hos familien, hvis den unge har brug for dette. Vi prioriterer højt, at vores unge bevarer relationer til søskende og andre pårørende.

 

Vi planlægger i samarbejde med de unge fælles arrangementer såsom ferier, biografture og koncerter for alle tilknyttet efterværnet med henblik på at styrke sammenholdet og de sociale kompetencer for de unge i efterværnet.

 

Hver torsdag er der fællesspisning på Gl. Århusvej for alle unge, der er tilknyttet efterværnet, det gælder også de unge, der kun modtager støttetimer. Fællesspisningen afholdes for at styrke de sociale relationer de unge i mellem, og samtidig er der lejlighed til at personalet og afdelingslederen kan give fælles informationer til de unge.

 

Vi fejrer de unges fødselsdage, studenterfester, svendegilde, og andre mærkedage på vores fællesspisningsdage.

 

Der afholdes ungesamtaler 1 gang om måneden, hvor den unge, kontaktpædagogen og afdelingslederen deltager.

 

Vi udarbejder udviklingsplaner hvert halve år umiddelbart inden handleplansmøde med sagsbehandleren. Udviklingsplanen bliver gennemgået med den unge inden mødet.

 

Der afholdes husmøder den første mandag i hver måned med det formål at lære de unge om demokrati i et bofællesskab. De unge kan skrive punkter på en dagsorden, som hænger på opslagstavlen i fællesrummet. Den voksne som er på vagt tager referat af møderne.

 

De unge i efterværnet har en fast kontaktpædagog.

 

De unge i efterværnet tilbydes samtaler med Haugårdhus´s miljøterapeut, hvis de har behov for dette.

 

Når den unge flytter i egen bolig, har vi de første 3 måneder en fast ugentlig spisedag i den unges bolig, hvor den unge selv deltager i indkøb og madlavning. Denne ordning kan udvides ud over de 3 måneder efter behov.

 

De unge, der er tilknyttet efterværnet samt de unge der modtager støttetimer, får udleveret en mappe, hvori de finder en guide til, hvad de skal gøre i forskellige henseender såsom, hvis de mister sygesikringsbevis, Dankort m.m.

 

Vi beskriver og dokumentere den indsats, der ydes til den enkelte unge via ”Planner 4 you”.

 

De unge, der er tilknyttet efterværnet, kan komme i kontakt med en voksen 24 timer i døgnet; efter kl. 21.00 på hverdage og i weekenderne fra lørdag morgen til søndag eftermiddag via en telefon.

 

Efterværn i egen bolig

For de unge der bor i egen bolig tilbydes de samme ydelser, som for dem, der bor i huset. Dog kan der være dage, hvor den unge i egen bolig ikke ønsker besøg/kontakt med en voksen fra efterværnet, hvilket bliver respekteret.

 

De unge der bor i egen bolig tilbydes morgenvækning kl. 07.00, hvor en medarbejder fra efterværnet ringer til dem.

 

Der bliver fastsat faste dage, hvor den unge får besøg af personalet fra efterværnet, alt afhængigt af behov, og på de dage gøres der rent i lejligheden, købes ind, laves mad eller andet, som den unge har behov for.

 

De unge i egen bolig kan ligeledes komme i kontakt med en voksen 24 timer i døgnet; efter kl. 21.00 i hverdagen og i weekenderne fra lørdag morgen til søndag eftermiddag via en telefon.

 

 

 

 

 

HAUGÅRDHUS

Haugårdvej 9

9632 Møldrup

Telefon: 86 69 27 31

administration@haugaardhus.dk